Tilføj professionel montage direkte i kurven

Du har mulighed for at tilvælge montage som en ekstra service. Dette gør det nemt for dig at få dine nye elementer monteret af professionelle montører fra det landsdækkende montagefirma NSF Byggeentreprise.

Vælg +Indvendigt, så færdiggøres monteringsarbejdet både udvendigt og indvendigt, og tilføj afskafning af byggeaffald – så kan du læne dig tilbage, mens vi sørger for det tunge arbejde.

Læs vores betingelser for montering i vores handelsbetingelser.

Montage kan ikke tilbydes på ikke brofaste øer.

 

Hæveskydedøre

En udendørs skydedør er en terrassedør, der glider til siden i stedet for at åbne på hængsler. Hos Sparvinduer får du den som hæveskydedør, hvor grebet løfter rammen fri af tætningen, før døren skydes til side. Løsningen optager ingen plads, og det store glasareal giver markant mere dagslys end en almindelig terrassedør.

  1. Hæveskydedør

    Hæveskydedør

    Vælg yderdør
  2. Hæveskydedør

    Hæveskydedør 12 ruder

    Vælg yderdør
  3. Hæveskydedør

    Hæveskydedør 16 ruder

    Vælg yderdør
  4. Hæveskydedør

    Hæveskydedør 24 ruder

    Vælg yderdør

Hvad er en hæveskydedør? 

En hæveskydedør er en dør, som hverken åbner udad eller indad. Når du åbner hæveskydedøren, vil grebet hæve den en smule, hvorefter den skydes til siden i en skinne. På den måde optager døren ingen plads, selvom den er åben. Du kan altså både spare på pladsen indvendigt og udvendigt.


Sådan finder du prisen på vores hæveskydedøre

Du kan nemt finde prisen på en ny hæveskydedør her hos Sparvinduer. Du skal blot gøre følgende: 

  • Klik ind på dit ønskede element
  • Angiv dine specifikke mål 
  • Angiv specifikationer, som eksempelvis ventiler og greb med lås for ekstra indbrudssikring

Når døren er valgt, vil prisen så tydeligt frem. 

Hos Sparvinduer finder du altid nye vinduer og døre til billige priser. Klik, og få et hurtigt overblik over vores mest solgte modeller, og se hvor billigt, du kan skifte vinduer og døre i hele huset.

Hvad er forskellen på en skydedør og en terrassedør?

En terrassedør åbner på hængsler og skal have frirum til at svinge. En skydedør glider til siden og optager derfor ingen plads, hverken inde eller ude.

Forskellen betyder mest, når åbningen er bred. En dobbelt terrassedør på to meter kræver to meter frit gulv indenfor. En hæveskydedør i samme bredde kræver ingenting, fordi den ene halvdel kører ind bag den anden.

Til gengæld kan en drejekip terrassedør stå på kip, så du lufter ud uden at åbne helt. Det kan en hæveskydedør ikke. Vil du have begge funktioner, skal du se på vores drejekip terrassedøre.

Hvilket glas skal du vælge?

Du vælger mellem 2-lags og 3-lags lavenergiglas. På en hæveskydedør er glasarealet stort, og derfor betyder glasvalget mere her end på et almindeligt vindue. Til en helårsbolig anbefaler vi 3-lags.

Vender døren mod syd eller vest, kan du tilvælge solglas. Det dæmper varmen fra solen, så stuen ikke bliver ubehagelig at være i om sommeren.

Sikkerhedsglas er standard, ikke tilvalg. Du vælger mellem hærdet og lamineret glas. Hærdet glas smadrer i små, uskarpe stykker. Lamineret glas holder sammen på en folie, hvis det går i stykker, og det er derfor det tryggeste valg, hvis døren er den primære adgang til boligen.

Alle ruder leveres med varm kant, der bryder kuldebroen mellem glassene.


Hvad skal du være opmærksom på, når du vælger en hæveskydedør?

Når du har et hus, er det vigtigt, at du vælger døre og vinduer, der passer til dets udseende. Hvis du eksempelvis bor i en moderne villa, kan du overveje, om det vil passe bedst med nye og minimalistiske vinduer og døre eller rustikke og gammeldags vinduer og døre. Det samme gælder, hvis du omvendt har en mere rustik eller historisk bolig. Her skal du igen overveje, hvilket design og hvilken stil du går med. Valget er altid en balancegang, og du skal derfor vælge, hvad du bedst kan lide. 

Sammen med stil og design skal du også være opmærksom på, at en hæveskydedør optager en hel del plads med sin brede åbning, hvilket du skal indtænker i din indretning - både ude og inde. Indenfor skal du overveje, om møbler fortsat kan stå, hvor de er nu. Og udenfor skal du være opmærksom på, at udsynet nu er større, hvilket betyder, at havebord og stole muligvis skal flyttes rundt.

Med disse overvejelser skal du dog huske på alt det positive, som en hæveskydedør bidrager med. Du får en masser af lys, og rummet kommer til at virke større. 

Er du i tvivl, om en skydedør er det rette for dig?

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt en hæveskydedør er noget for dig, kan du læse meget mere her på siden og endda få hjælp, hvis du har brug for det. Hos Sparvinduer forstår vi vigtigheden af, at du får den fornødne vejledning, når du skal træffe så store beslutninger, som dét at vælge yderdøre til dit hus. Derfor står vi klar med rådgivning og et bredt udvalg af muligheder.

Som alternativ til vores hæveskydedøre kan du eksempelvis vælge dobbelte terrassedøre eller dobbelte facadedøre, som også giver et ekstra stort lysindfald i rummet. 

Oplev alle fordelene ved en hæveskydedør

Hæveskydedøre giver meget brede åbninger ud til haven, som du kan nyde godt af om sommeren, når vejret er varmt. Skydedørene giver hertil enestående udluftning og masser af lys, hvilket er med til at give et mere behageligt indeklima.

En anden stor fordel ved en hæveskydedør er, at du aldrig kommer til at døje med det øredøvende brag, som det giver, når en indadgående eller udadgående terrassedør smækker i på grund af gennemtræk. Da døren ikke lukkes som en regulær dør, kan du i ro og mag have den stående på vid gab uden frygt for det uventede brag. 

Desuden skal du med en skydedør ikke tænke på, om den optager plads, når den er åben, for en skydedør glider stille og roligt op parallelt med vinduet. Det vil sige,  at den nærmest forsvinder og ikke er i vejen på nogen måde.

hvid hæveskydedørhvid hæveskydedør

Få hæveskydedøre, der passer specifikt til din bolig

En sidste men meget betydelig fordel, når det kommer til skydedøre, er, at de er relativt nemme at finde i forskellige størrelser. Det vil sige, at du langt nemmere kan få fat i en yderdør, der passer specifikt til dit hus. 

Hvis du skal bruge en, der måler x centimeter, så behøver det ikke blive helt så kostbart som med en almindelig dør. Det er naturligvis billigst, hvis du kan bruge en dør med standardmål, da vi har dem på lager og ikke skal have dem fremstillet specifikt. Men bare rolig, hos os er der råd til forandring - selv når du ønsker specialmål. 

Få mest muligt ud af din hæveskydedør

Hvis du har valgt at anskaffe hæveskydedøre, så er det naturligvis klart, at du gerne vil have mest muligt ud af dem. Det betyder, at det er vigtigt, at du vedligeholder dem ordentligt, så du kan få glæde af dem i årevis. For som alle andre dørtyper stiller skydedøre en række krav, som du bør være meget opmærksom på. 

Hvis du slækker på vedligeholdelsen, så risikerer du, at døren mister sit flotte udseende og måske ikke glider så let, som den skal. 

Men bare rolig! Vi har hos Sparvinduer set på, hvordan du bedst plejer dine døre.

Sådan vedligeholder du din hæveskydedør

Hvis du vælger at få en dør i træ eller træ/alu, er det vigtigt, at du maler og behandler den, så den holder længst muligt. Hvis døren ikke får træbeskyttelse, kan du risikere, at træet rådner og skal udskiftes. Derudover skal du sørge for at give døren smørelse, så den bliver ved med at åbne og lukke så let som ingenting. Smørelse på dåse virker perfekt, men det er op til dig, hvad du foretrækker.

Bundstyret og skinnen skal også have smørelse nu og da, hvilket ligeledes kan være fra dåse - men i en håndevending kan du også benytte stearin. Det anbefales dog, at du bruger de anbefalede smøremidler. 

Vær opmærksom på, at delene før eller siden bliver slidte, uanset hvor meget du vedligeholder dem. Derfor kan det blive nødvendigt at udskifte nogle dele. Det er ikke noget, du selv kan klare på en hæveskydedør, så der bør du altid kontakte en fagmand, som har det rette værktøj og erfaring.

 Farver ind- og udvendigt

Du vælger farve på indvendig og udvendig side hver for sig. Det giver dig mulighed for at matche husets facade udenfor og stuens indretning indenfor.

Udvendigt kan du vælge mellem hvid, svenskrød, sort, Frederiksberggrøn, grøn umbra, lys dodenkop, lys grå, trafikgrå, antracitgrå og kobolt blå. Indvendigt findes de samme farver plus trafik hvid.

Vælger du træ, kan du i stedet få lasur i creme, fyrretræ eller teak, eller klar lak, hvis du vil have træets egen farve frem.

Standard hvid RAL 9010 er inkluderet. Øvrige farver koster et tillæg og påføres som folie.

Sådan vedligeholder du din hæveskydedør

Skinnen er den del, der skal have opmærksomhed. Sand og småsten samler sig i sporet og gør døren tung at skyde. Støvsug skinnen et par gange om året, og oftere hvis døren står ud til en grusterrasse.

Tætningslisten skal holdes ren og smidig. Tør den af med en fugtig klud, og hold den fri for jord og blade.

Har du valgt fyrretræ, skal træet behandles udvendigt, når overfladen begynder at se tørret ud. Træ/alu og PVC kræver ingen behandling udvendigt.

Køb dine nye vinduer og døre hos Sparvinduer

Er du klar til at købe en ny udendørs skydedør? Eller muligvis andre vinduer og døre? Du kan med fordel benytte Sparvinduer. Vi har altid et stort udvalg af døre og vinduer, som passer til ethvert hus. Vi har et udvalg af standardstørrelser, men hvis du ønsker noget ganske specifikt, så kan det sagtens lade sig gøre. Vi imødekommer dine behov. 

Uanset om du ønsker skydedøre i træ eller hvid træ/alu, kan du finde det hos Sparvinduer. Alle vores døre kommer med skydedørsskål og et udvalg af forskellige tilpasningsmuligheder. Så det er op til dig, om du vil have notgang eller ej.

Hvis du ønsker at gå videre, så kan du med fordel kontakte os enten gennem hjemmesiden eller på telefon.

God fornøjelse med dit køb af nye skydedøre.

Vi sikrer fragt og montering af dine vinduer og døre

Når det kommer til fragten, så kan vi glæde dig med, at du er sikret en ordentlig behandling og levering af dine varer. Det skyldes at varerne pakkes forsvarligt på palle. Derudover kan du selv vælge, hvornår du ønsker at få leveret dine vinduer og døre – pengene trækker vi først, når varerne er klar.

Hertil tilbyder vi altid professionel montage som tilkøb, så dine vinduer og døre sidder sikkert og præcist, som du ønsker det.

Ofte stillede spørgsmål

  • Hvad er en hæveskydedør?

    En hæveskydedør er en udvendig skydedør til terrasse eller have. Når du drejer grebet, løftes rammen fri af tætningslisten, hvorefter døren glider til siden på en skinne. Den optager ingen plads, hverken indenfor eller udenfor, og det store glasareal giver mere dagslys end en almindelig terrassedør.

  • Hvor lang garanti er der på en hæveskydedør?

    Du får op til 12 års garanti på dine hæveskydedøre. Garantien dækker fabrikations- og materialefejl. Den præcise længde afhænger af, hvilket materiale du vælger, så tjek garantibetingelserne for netop din model, inden du bestiller.

  • Kan man bestille opmåling og montage af ens hæveskydedør?

    Det kan man! Du kan bestille opmåling og montage her. Hos Sparvinduer har vi et tæt samarbejde med NSF Byggeentreprise, som står for montage og opmåling.

  • Hvilken rude skal jeg vælge, når jeg køber ny dør?

    Hos Sparvinduer kan du købe forskellige typer af ruder, såsom energiruder, termoglasruder, råglas og lydglas. Det er vigtigt at du overvejer nøje hvilke ruder du ønsker til din bolig. Du kan læse mere om vores forskellige typer af ruder og hvad de hver især indebærer her.

  • Hvad er forskellen på en hæveskydedør og en almindelig terrassedør?

    En hæveskydedør glider til siden og optager derfor ingen plads, mens en terrassedør åbner på hængsler og kræver frirum. Hæveskydedøren har det største glasareal af vores terrassedøre. En drejekip terrassedør kan til gengæld stå på kip, så du kan lufte ud uden at åbne døren helt.

  • Hvilket glas skal jeg vælge til min hæveskydedør?

    Du kan vælge mellem energiruder, termoglas, råglas og lydglas. Til en hæveskydedør mod terrassen vælger de fleste energiruder, fordi glasarealet er stort og derfor betyder meget for varmetabet. Bor du ud til en trafikeret vej, er lydglas værd at overveje.

  • Kan jeg bestille opmåling og montering?

    Ja. Vi samarbejder med NSF Byggeentreprise, som står for både opmåling og montering. På en hæveskydedør er professionel opmåling værd at overveje, fordi elementet er stort og tungt, og fordi en skæv åbning giver problemer med både tætning og skydefunktion.